I de nordlige egne har urter og naturmedicin igennem årtusinde været en del af hverdagen. Planter, mineraler, vitaminer og det, vi i dag kalder adaptogener, blev traditionelt anvendt af kloge koner, medicinmænd og jordemødre, der arbejdede i tæt samspil med årstiderne, klimaet og kroppens skiftende behov. Deres viden blev nedarvet og båret videre gennem generationer og finder i dag i vid udstrækning genklang i moderne forskning.

Rosenrod er en af de planter, der har haft betydning i disse traditioner. Den vokser i kolde og krævende landskaber og har været kendt I folketraditioner fra blandt andet Skandinavien, Rusland og Baltikum.

Rosenrod har fået sit navn fra den let rosenlignende duft, der frigives, når roden skæres. I folkelig symbolik blev planten ofte forbundet med robusthed og evnen til at tilpasse sig skiftende omgivelser.

Dens vækst i barske landskaber har gjort den til et billede på udholdenhed og kontinuitet – egenskaber, der også har haft betydning i fortællinger om kvinders livsfaser. 

Rosenrod i traditionel anvendelse

I folkemedicinsk brug blev rosenrod blandt andet anvendt ved træthed, nedsat modstandskraft, indre uro og søvnforstyrrelser. Den blev også brugt i perioder med psykisk pres eller følelsesmæssig belastning, hvor man oplevede manglende overskud. For kvinder indgik den i sammenhænge, hvor kroppens rytme ændrede sig, og hvor stabilitet og kontinuitet blev prioriteret.

Rosenrod blev brugt som afkog, udtræk eller tørret rod.

I dag indgår rosenrod ofte i kosttilskud, hvor den anvendes som en del af formuleringer, der har fokus på balance, modstandskraft og mental klarhed. Den bruges typisk i produkter rettet mod perioder med øget belastning, travlhed eller skiftende livsomstændigheder, hvor mange søger naturlige løsninger, der kan indgå i daglige rutiner. Rosenrod anvendes både alene og i kombination med andre planter og næringsstoffer og er fortsat værdsat for sin lange tradition og sin rolle i samspillet mellem krop, sind og livsstil.

Kilder, der understøtter den traditionelle anvendelse

Har du lyst til at dykke videre ned i emnet ?

Følgende kilder beskriver historisk og traditionel brug af rosenrod og danner grundlag for ovenstående fremstilling:

• Panossian & Wikman (2010)
  Effects of adaptogens on the central nervous system and the molecular mechanisms associated with their stress—protective activity
  – Gennemgang af historisk brug af Rhodiola rosea i Rusland, Skandinavien og Østeuropa, herunder brug ved træthed, udmattelse og stressrelaterede tilstande.

• European Medicines Agency (EMA) – HMPC Assessment Report on Rhodiola rosea
  – Beskriver traditionel anvendelse i Europa, herunder brug ved midlertidig træthed og svækkelse baseret på langvarig erfaring.

• Kelly, G. (2001)
  Rhodiola rosea: a possible plant adaptogen
  – Indeholder historiske referencer til folkemedicinsk brug i kolde egne og i perioder med fysisk og mental belastning.

• Alm, T. (2004)
  Ethnobotany of Rhodiola rosea (Crassulaceae) in Norway
  – Dokumenterer traditionel brug i Norge, herunder som styrkende plante efter sygdom og i barske livsvilkår.